Lidt om mig selv

Gennem min erhvervserfaring  har jeg haft flere større lederstillinger og haft ledelsesansvar for op til 100 medarbejdere, og bla. fungeret som coach/underviser og afholdt flere kurser.
Derfor har jeg fået en del erfaring i at lede og motivere andre mennesker og brænder netop for at kunne motivere andre og være med til at flytte dem videre..

Desuden bruger jeg min dommererfaring til at få styret undervisningen/ridningen hen imod det vi som dommere gerne vil se ude på stævnebanerne.

Jeg dømmer ca. gennemsnitligt 3 weekender om måneden og det er min ambition på sigt at blive international dommer.


Det at undervise børn i alle aldre, samt at motivere og coache dem og sikre at også deres forældre kan være med på sidelinien hele tiden, er virkelig det som jeg syntes  er sjovt og er en konstant udfordring og som gør at jeg brænder i særdeleshed for dette område.

Derudover er jeg gift med Hans som hjælper til med alle 3 heste i dagligdagen og til stævner og som altid går meget op i, at vores heste trives og har det godt.